Arbejdsmiljø og sundhed
Mistrivsel og stress skal løses af hele samfundet – ikke arbejdspladserne alene
19. november 2024
Debatindlæg
Stress og mistrivsel er dyrt for samfundet, virksomhederne og den enkelte. Men er det virkelig så simpelt, som det ofte lyder i debatspalterne? At det er arbejdet alene, der gør os stressede. Det er der i hvert fald ikke belæg for i forskningen.
Af Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Den seneste tid har der været mange diskussioner om psykiske arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Når vi taler og læser om det, tænker mange på ordet ’stress’. Flere aktører har nemlig gjort meget for at sætte lighedstegn mellem stress, arbejde og trivsel – og desværre lykkes det ofte.
Stress og dårlig mental sundhed er dyrt for samfundet, virksomhederne og den enkelte. Derfor skal vi tage udfordringen alvorligt og være grundige i vores analyse af årsagerne til den stigende mistrivsel. For er det virkelig så simpelt, som det ofte lyder i debatspalterne? Er det alene arbejdet, der gør stresset?
Det mener jeg ikke, og det mener jeg i øvrigt heller ikke, der er belæg for i forskningen. Derfor er løsningen på nutidens såkaldte stress- og mistrivselskrise heller ikke, at vi bare arbejder færre timer.
Der er ingen tvivl om, at arbejdet spiller en vigtig rolle i forhold til den enkeltes trivsel. Virksomhederne har et ansvar for at gøre alt, hvad de kan for at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Mange virksomheder gør det allerede godt, og andre skal gøre det bedre – men det fritager os ikke som samfund fra at tage diskussionen om, hvilke andre dele af vores liv der også har betydning for vores trivsel og stressniveau.
Når vi kigger på data, fortæller de nemlig en noget anden historie, end den vi ofte bliver fortalt i medierne. Ser man på danskernes mentale helbred og udbredelsen af stress i forskellige befolkningsgrupper, er det folk i beskæftigelse, der er blandt dem, som har det bedste mentale helbred og er mindst stressede, mens både de unge, studerende og dem uden for arbejdsmarkedet – undtagen folkepensionisterne – på begge parametre har det mindre godt.
Det understreger, at stress og mistrivsel ikke er noget, der kun findes eller skabes på arbejdspladsen; og kan derfor naturligt nok heller ikke alene løses på arbejdspladserne.
Der er mange ting i tilværelsen, som vi ved kan have en negativ påvirkning på vores trivsel, herunder fx ensomhed, manglende søvn eller for lidt fysisk aktivitet. Det er interessant nok alle tre områder, som har bevæget sig i en markant dårligere retning de seneste år – samtidig med at flere mistrives og bliver stressede – og det er alle tre områder, som det er svært for virksomhederne at blande sig i og gøre noget ved.
Det ændrer dog ikke ved, at virksomhederne tager samfundsudfordringen med stigende mistrivsel og stress alvorligt, og at de gerne vil bidrage til at vende udviklingen. Det har de alt andet lige også en stor egeninteresse i, fordi det giver flere, sundere og gladere medarbejdere, der arbejder mere effektivt og har færre sygedage.
Men det ændrer ikke ved, at der er brug for at sætte ind med en helhedsorienteret indsats, hvor alle bidrager til at vende udviklingen.
Det handler blandt andet om, at samfundet via kommunale tilbud skal sikre lige og hurtig adgang til behandling, når der opstår udfordringer samt støtte op om rammerne for et godt liv ved at tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter og iværksætte forebyggende tiltag. Men det handler også om, at den enkelte selv bærer et ansvar for et sundt og meningsfuldt liv ved at gøre noget aktivt, gøre noget sammen med andre samt gøre noget meningsfuldt – gerne dagligt eller så ofte som muligt. Og i forlængelse heraf skal virksomhederne selvfølgelig også være med til at sikre rammerne for et godt psykisk arbejdsmiljø og fremme et fleksibelt arbejdsmarked.
Sagt med få ord kræver en styrkelse af det mentale helbred – herunder både i forhold til trivsel og stress – en bred og fælles indsats fra os alle. Ingen af aktørerne kan løfte opgaven alene.
Debatindlæg bragt i Børsen den 19. november 2024.