Arbejdsmiljø og sundhed
Kære Amalie: Hvorfor er forebyggelse egentlig et fy-ord?
12. juli 2024
Debatindlæg
Dét, at man nu har fokus på forebyggelse i forhold til rygning, kost, motion og alkoholforbrug i synet på sundhed, er åbenbart en negativ udvikling af sundhedsbegrebet, ifølge Amalie Lyhne.
Af Pernille Knudsen, videadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Den 3. juli skrev Amalie Lyhne et indlæg i Berlingske, hvor hun taler om ”en foruroligende alliance” mellem staten og erhvervslivet i forhold til danskernes sundhed foranlediget af det sundhedsudspil, som vi i DA kom med i april.
I sit indlæg slynger Amalie Lyhne om sig med ord som formynderi og paralleliserer arbejdsgivernes syn på danskernes med ”en svinebesætning, som gerne skulle give så stort et afkast som mulig”.
For når arbejdsgiverne kommer med et udspil, der handler om danskernes sundhed, så kan det jo ikke handle om andet end optimering af arbejdsstyrken eller om at sikre sig mest mulig kvalificeret arbejdskraft – eller hvad?
Svaret herfra er: jo, selvfølgelig kan det dét.
Men i virkeligheden skulle man måske spørge sig selv, hvorfor det er en dårlig ting, at vi – arbejdsgiverne – ønsker en sundere befolkning? Selv hvis endemålet skulle være en sundere arbejdsstyrke. For en bedre folkesundhed kommer vel alle til gavn? Der er mange mennesker, vi svigter, hvis ikke flere tager sundhedsdagsordenen alvorligt. Der er stor ulighed i sundheden, og for meget dårlig sundhed påvirker os allesammen både økonomisk og menneskeligt.
I DA har vi ikke lagt skjult på, at vi ønsker en debat om folkesundheden, blandt andet fordi vi ønsker, at flere skal have sunde og lange arbejdsliv. Men det handler også om, at danskerne skal have flere gode leveår. Leveår, hvor man kan være aktiv i civilsamfundet, være sammen med venner, rejse og opleve verden, være der for sine børn og børnebørn… og ja, selvfølgelig også gå på arbejde.
Men Amalie Lyhne synes at mene, at det er et stort problem og en enormt grænseoverskridende indblanding i danskernes privatliv at sætte fokus på de sundhedsparametre, der har størst betydning for vores helbred, levetid og generelle velvære. Ligesom hun præsenterer dét, at man nu har fokus på forebyggelse – fx rygning, kost, motion og alkoholforbrug - i synet på sundhed som en negativ udvikling af et sundhedsbegreb, der i de gode gamle dage alene handlede om fraværet af sygdom.
Forebyggelse er åbenbart blevet et fyord og noget, som man skal være på vagt overfor, så danskernes ret til at træffe selvstændige beslutninger ikke tilsidesættes. Men der bliver jeg nødt til at spørge Amalie Lyhne, hvor i begrebet hun finder elementer af tvang eller undertrykkelse af det frie valg?
Vores udspil indeholder i hvert fald ingen af delene, som Amalie Lyhne ellers synes at hentyde til. I DA’s udspil ”Fælles indsats for en sundere arbejdsstyrke” forsøger vi ikke at tage valget fra den enkelte dansker. Valget er stadig – og skal stadig være – hos den enkelte.
Men vi påpeger – og det vil vi fortsætte med – at vi har et fælles ansvar for at skabe en sundere fremtid for danskerne. Men skal vi på bedste vis understøtte en sundere fremtid for danskerne, så ved vi, at det kræver en indsats fra mange aktører – både fra den enkelte, men også fra virksomhederne og samfundet. Der er ikke tale om tvang, formynderi eller foruroligende alliancer, men slet og ret en opfordring til en fælles indsats for en kulturforandring blandt danskerne, der kan understøtte en sundere fremtid.
På arbejdspladserne er der et socialt og fagligt fællesskab, som kan understøtte en sundere livsstil og bedre trivsel. Det kan både ske gennem kulturen på arbejdspladsen, men også gennem organiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet. Arbejdspladsen er med andre ord en oplagt forebyggelsesarena, og derfor skal virksomhederne i højere grad tage stilling til, hvordan de kan bidrage til et sundt liv for deres medarbejdere.
Tilsvarende har det øvrige samfund også en vigtig opgave med at sikre bedre rammer om det sunde valg. Det handler blandt om at skabe fælles mål og en samlet handlingsplan, så alle aktører har mulighed for at arbejde i samme retning. MEN det handler ikke om, at velfærdsstaten skal overtage ansvaret for den enkeltes sundhed gennem mere regulering og kontrol.
Debatindlæg bragt i Berlingske den 12. juli 2024.