Arbejdsmiljø og sundhed
2020-målene går fejl af arbejdsmiljøet
1. oktober 2018
Artikel
Metoden til at måle udviklingen i andelen af beskæftigede med fysisk eller psykisk overbelastet arbejdsmiljø har spillet fallit. Det er tid til at komme videre.
I Danmark har der siden 2011 været tre ambitiøse mål for arbejdsmiljøet. Senest i år 2020 skal:
- antallet af alvorlige arbejdsulykker reduceres med 25 pct. i forhold til antallet af beskæftigede
- andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede reduceres med 20 pct.
- andelen af beskæftigede, der har muskelskeletoverbelastninger reduceres med 20 pct.
Fra starten blev det fastlagt, at der skulle følges op med målinger af fremdriften med to midtvejsmålinger i henholdsvis 2014 og 2017.
Men at måle udviklingen i andelen af psykisk og fysisk overbelastede på arbejdsmarkedet er ganske udfordrende. Løsningen blev det muliges kunst, hvor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) konstruerede et teoretisk "belastningsindeks" baseret på et spørgeskema, der blev sendt ud til en stor stikprøve af beskæftigede.
"Denne målemetode indebærer betydelige svagheder. Det er svært at afgrænse, hvornår man er psykisk eller fysisk overbelastet med et spørgeskema, hvor svarpersonerne selv vurderer deres arbejdsbelastninger og deres helbred. En spørgeskemaundersøgelse kan faktisk nemlig måle, om nogen er "overbelastet" siger chefkonsulent i DA, Jens Skovgaard Lauritsen.
Det fremgår også af det faglige grundlag for 2020-midtvejsmålingen, som er udarbejdet af Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Problematiske antagelser i målemetode
Det fastlagte belastningindeks har yderligere et alvorligt problem: Hvis en deltager i undersøgelsen f.eks. rapporterer om høje arbejdskrav og samtidig angiver depressive symptomer, antager metoden helt automatisk, at det altid skyldes arbejdet. Det sker på trods af, at f.eks. Sundhedsstyrelsens undersøgelse "Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer" fastslår, at mentale helbredsproblemer nærmest kun i forsvindende grad skyldes belastet psykisk arbejdsmiljø.
Chefkonsulent Jens Skovgaard Lauritsen:
"Det er rimeligt at antage, at en betydelig andel af de personer, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø med depressive symptomer, ikke har deres symptomer på grund af nogen psykiske belastninger i arbejdet.
Årsags-virkningskæden mellem arbejdet og det mentale helbred går begge veje."
NFA bemærkede da også i midtvejsevalueringen af 2020-strategien, at når andelen af beskæftigede, der falder inden for belastningsindekset for det psykiske arbejdsmiljø er steget, skyldes det primært, at flere personer rapporterer symptomer som stress og depressive symptomer.
2020-mål er blinde for samfundsændringer
Sundhedsstyrelsens undersøgelse "Den Nationale Sundhedsprofil" viser tydeligt, at danskerne, uanset alder og arbejdsmarkedstilknytning, rapporterer om mere stress og dårligere mentalt helbred. Stress og dårlig mentalt helbred stiger dog mindre hos personer i beskæftigelse end samlet i befolkningen.
"2020-målingerne glemmer helt at tage højde for, at samfundet ikke står stille.
Derfor kommer en generel samfundsudvikling med mere stress og ringere mentalt helbred fejlagtigt til at udpege arbejdsmiljøet som eneårsag til problemer, der langtfra blot skyldes arbejdet." siger Jens Skovgaard Lauritsen.
Udbredte misforståelser om danskernes arbejdsmiljø dominerer
Virksomhederne kan sikre forebyggelse af belastet arbejdsmiljø, men kan ikke løse folkesygdomme som stress, eller dårligt fysisk og mentalt helbred.
På mange områder er vi i Danmark faktisk allerede i verdenseliten, når det handler om at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø. Senest har en undersøgelse fra den europæiske fagbevægelses forskningsenhed ETUI vist, at danskerne faktisk har verdens bedste arbejdsvilkår, herunder vi er det land, med bedst balance mellem familie og arbejdsliv.
Alligevel fælder både politikere og fagbevægelse skråsikkert dom over et fejlslagent arbejdsmlijø på baggrund af det usikre belastningsindeks, der blev udviklet til 2020-målene.
"Det er uheldigt af to grunde. For det første bliver de mange tusinde virksomheder, der hver dag gør en indsats for arbejdsmiljøet uretmæssigt mistænkeliggjort, som nogle der ser stort på de ansattes helbred. For det andet er det ærgerligt, fordi de fjerner fokus fra at sætte ind dér, hvor problemerne egentlig kan forebygges," siger Jens Skovgaard Lauritsen.
2020-målene har da også været en del af det, Ekspertudvalget om Udredning af Arbejdsmiljøindsatsen skulle forholde sig til, og her var anbefalingen klar: Vi har brug for at sætte nye mål for arbejdsmiljøindsatsen, som er tættere knyttet til virksomhedernes arbejdsmiljø og forebyggelse.
Hvad tallene faktisk siger
Ser man konkret på udviklingen i de fastsatte mål, viser målingerne at:
- For målet om alvorlige ulykker har der fra 2010 til og med 2014 været et stabilt og markant fald, mens en prognose viser en mindre stigning i 2015 (som er det senest opgjorte år).
Opgørelsen af udviklingen i ulykker kommer med nogle års forsinkelse, da tallene er afhængig af færdigbehandling af erstatningssager i arbejdsskadesystemet.
- For målet om reduktion i psykisk overbelastede har der fra 2012 til 2016 været en stigning på ca. 17. pct. i andelen af ansatte, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø.
Her er det imidlertid primært øgede symptomer og kun i mindre grad belastninger i arbejdet, der er årsag.
- For målet om reduktion i andelen af fysisk overbelastede var der fra 2012 til 2014 et signifikant fald i andelen af personer, der faldt inden for indekset, og derpå en stigning fra 2014 til 2016.
Altså er der ikke tale om en decideret tendens, da en måling med kun tre målepunkter, der både går op og ned, ikke med rimelighed kan siges at udtrykke nogen udvikling - hverken i den ene eller anden vej.
Samlet set bevæger de ambitiøse 2020-mål for arbejdsmiljøet sig altså ikke entydigt i nogen positiv retning, men billedet er sammensat.
Hvad der imidlertid ligger helt fast, er, at vi har brug for at få mål for arbejdsmiljøet, som vi faktisk kan måle. Og derpå få fastlagt pålidelige målemetoder, så det står klart, at vi faktisk måler de ting, som der er mål for.
Det bliver en opgave for en kommende arbejdsmiljøstrategi at fastlægge de mål og derpå finde de rette målemetoder, så vi kan sætte en kurs for arbejdsmiljøet, og følge med i, om vi er på rette vej.