Arbejdsmiljø og sundhed
Gamle sager fylder hos Arbejdsskadestyrelsen
9. februar 2016
Artikel
”Dødvægt”. Sådan ser forskningsleder Jørgen Søndergaard på den store mængde genoptagelser, der hvert år ender i sagsbunkerne hos Arbejdsskadestyrelsen. I 2014 var godt 15 pct. af sagstilgangen genoptagelser, og det koster unødige ressourcer i arbejdsskadesystemet, mener han.
Medarbejderne i Arbejdsskadestyrelsen har travlt. De 247 sagsbehandlere i styrelsen kan se tilbage på et 2014, hvor styrelsen fik 58.967 arbejdsskadesager at forholde sig til. Kun 7 ud af 10 sager var en arbejdsskade, der blev anmeldt for første gang. De resterende var revisioner og genoptagelser, det vil sige gamle sager, som allerede havde været forbi en sagsbehandler i Arbejdsskadestyrelsen mindst en gang før. Det viser Arbejdsskadestatistikken 2014, der udkom i oktober 2015.
Revisioner og genoptagelser af sager fylder en del i sagsbunkerne. De fylder også for meget ifølge forskningsleder på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velværd, Jørgen Søndergaard, der var formand for det ekspertudvalg, der i december 2014 kom med en række anbefalinger til indretningen af et moderne arbejdsskadesystem.
Særligt de mange genoptagelser, der i 2014 udgjorde godt 15 pct. af sagstilgangen, er et problem, fordi de lægger beslag på en relativ stor del af Arbejdsskadesstyrelsens ressourcer, siger Jørgen Søndergaard.
Det er for nemt at få genoptaget en sag
Jørgen Søndergaard lægger vægt på det grundlæggende princip om, at man skal kunne få genoptaget en sag, hvor der kan være begået fejl. Alligevel mener han, at det er for nemt at få genoptaget en sag.
Et stort antal af genoptagelserne giver ingen ændring i afgørelsen, og det hænger blandt andet sammen med, at for mange sager bliver genoptaget uden gode argumenter for en fornyet sagsbehandling, påpeger han.
”De mange genoptagelser i dag er udtryk for, at der er skabt noget dødvægt i systemet, som man godt kunne rense ud uden fare for at retssikkerheden bliver mindre”, siger Jørgen Søndergaard.
Genoptagelser koster tid og penge
Sagsbehandlingstiden for en genoptagelsessag var i 2014 i gennemsnit 6,6 måneder, mens nye sager i gennemsnit tog 5,9 måneder at sagsbehandle i samme periode. Genoptagelsessagerne tager altså i snit mere end 20 dage længere at behandle end de nye sager.
”Den store andel af genoptagelser betyder, at systemet kan blive dyrere end det ellers ville have været eller at sagsbehandlingstiderne bliver længere. Det er min vurdering, at begge dele er tilfældet”, siger Jørgen Søndergaard.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været stærkt stigende gennem 2015, og Arbejdsskadestyrelsen forventer i 2016, at nye sager vil tage 10-12 måneder, og sager med erstatning for tab af erhvervsevne vil tage 27 måneder i gennemsnit.
Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet skrev i sin rapport, at "de relativt lempelige regler om genoptagelse af sager [indebærer], at mange sager kan versere længe", og konstaterede, at der var sager, der var uafsluttede 6-7 år efter skadetidspunktet.
Lange sagsbehandlingstider kan være hårdt både psykisk og økonomisk for den tilskadekomne, og gør det også svært at få en konstruktiv proces i gang med at få tilskadekomne tilbage i job, påpeger Jørgen Søndergaard.
Ifølge de tilskadekomne er det primært ventetiden og usikkerheden om helbredelse og førlighed, der er årsag til den psykiske belastning. Desuden kan privatøkonomien blive belastet i en sådan grad, at man må optage lån, mens man venter på en endelig afgørelse på sin arbejdsskadesag. Det fremgår af den rapport, Jørgen Søndergaard og resten af ekspertudvalget afleverede i 2014.
Arbejdsskadeområdet på dagsordenen
En modernisering af Arbejdsskadeområdet er skrevet ind i regeringens lovprogram for 2015/2016.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er blevet forelagt kritikken af andelen af genoptagelsessager og skriver i en mail til Agenda, at "Regeringen vil med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger om modernisering af arbejdsskadesystemet arbejde for et mere effektivt arbejdsskadesystem, der understøtter tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Et moderne arbejdsskadesystem skal sikre skadelidte en hurtig endelig afklaring, en rimelig erstatning og medvirke til at fastholde flere på arbejdsmarkedet.”
Hvordan og om det får betydning for reglerne omkring genoptagelse er endnu ikke afklaret.
Bemærk: Interview med Jørgen Søndergaard før lovforslaget
Regeringen besluttede i efteråret 2015 at overflytte alle Arbejdsskadestyrelsens opgaver til en ny selvejende institution under ATP, ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring”.
Lovforslaget blev sendt i offentlig høring ultimo december 2015 og vil blive fremsat i Folketinget ultimo februar 2016 med henblik på at træde i kraft 1. juli 2016.
Interviewet med Jørgen Søndergaard fandt sted inden lovforslaget blev offentliggjort.