Seneste søgninger
Myteknuser
Velkommen til DA-podcasten Myteknuser, der tager fat på de sejlivede myter om arbejdsmarkedet. Dem er der nemlig efterhånden en hel del af.
Udsendelserne varer typisk fem minutter, og hver gang er det en ny myte, der kommer under lup hos DA’s eksperter. Du finder udsendelserne herunder. eller i din podcast-app.
Episode 5
Er AI en trussel mod offentlige jobs? I dette afsnit af Myteknuser tager presse- og mediechef Søren Kudahl fat i en sejlivet myte: At Dansk Arbejdsgiverforening vil bruge AI til at skære dybt i den offentlige sektor. Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening Anders Borup Christensen er med i studiet og uddyber, hvorfor AI handler om smartere arbejdsprocesser og ikke massefyringer i det offentlige.
Skal lærere virkelig erstattes af algoritmer? Skal det private overhovedet blande sig i den offentlige sektor? Lyt med, når vi skiller fakta fra myter.
Episode 4
Er det rigtigt, at arbejdsgiverne ikke ønsker at ansætte seniorerne?
Der florerer mange historier om et arbejdsmarked, der er lukket land for seniorerne. De kan ikke finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og arbejdsgiverne fravælger dem helt bevidst. Men er det nu også rigtigt? Lyt med og få hele sandheden.
Episode 3
I denne episode af Myteknuser diskuterer vi påstanden om, hvorvidt vi bliver syge af stress af at arbejde.
Episode 2
I denne episode af Myteknuser diskuteres påstanden om, hvorvidt de 43.000 unge i Danmark uden job eller uddannelse kan løse manglen på arbejdskraft.
Episode 1
I Dansk Arbejdsgiverforening hører vi mange påstande om arbejdsmarkedet og arbejdskraft. I denne første episode af myteknuser ser vi nærmere på påstanden om, at højere løn løser udfordringerne med mangel på arbejdskraft. .