Uddannelse og kompetencer
Flere kvinder i industrien kan få os bedre gennem krisen
3. oktober 2022
Debatindlæg
Vi skal have kvinderne med inden for STEM-fagene. Ikke kun for at øge rekrutteringspuljen, men også for at bidrage til en mere mangfoldig arbejdsstyrke.
- Af Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Claus Crone Fuglsang, executive vice president i Novozymes, Allan Rasmussen, executive vice president i Coloplast, Burkhard Winski, head of HR DK services i Danfoss, Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør i Poul Due Jensens Fond, Jakob Haldor Topsøe, bestyrelsesformand i Topsoe, og Palle Damborg, formand i Fremstillingsindustrien.
I 2030 kommer Danmark til at mangle 13.000 uddannede kandidater inden for ingeniørvidenskab, teknik og it.
Det tal skræmmer os i industrien.
For vi efterspørger arbejdskraft mere end nogensinde, og samtidig har vi en stor udfordring med at øge mangfoldigheden.
Heldigvis er der en knap, vi kan skrue på for at styrke erhvervslivet på begge områder: Vi skal have kvinderne med.
STEM er vores akilleshæl
Danmark halter bagud på de faglige områder, som kaldes STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics).
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets nyeste opgørelse faldt antallet af optagne kvinder på STEM-uddannelser med tre procent fra 2019 til 2022. I dag udgør kvinder blot 33 pct. af de optagne på STEM-uddannelserne.
STEM er et af de uddannelsesområder i Danmark, hvor kønsubalancen er størst. Samtidig er det præcis disse kompetencer, som er vigtige, når vi rekrutterer fremtidens ledere.
En mere ligelig kønsfordeling inden for alle STEM-fag vil derfor ikke blot øge rekrutteringspuljen, men også bidrage til en mere mangfoldig arbejdsstyrke.
Kun 33 pct. af arbejdsstyrken i den private sektor er i dag kvinder. Og endnu færre finder vej til udviklings- og produktionsafdelingerne. Det skader designprocessen af nye produkter og løsninger, for 50 pct. af brugerne og forbrugerne er jo kvinder.
Mangfoldighed i ledelsen
Når vi kigger i krystalkuglen, kan vi se, at vi skal kunne spotte vores kunders behov meget hurtigere i fremtiden. Her spiller mangfoldighed i arbejdsstyrken en central rolle.
I 2016 påviste ISS, at virksomheder med den mest mangfoldige ledelse tjener 12,6 procentpoint mere end virksomheder med den laveste mangfoldighedsscore. Det er en enorm forskel.
Og en IMF-undersøgelse af 2 mio. børsnoterede og unoterede virksomheder i 34 europæiske lande (inklusiv Danmark) fandt en stærk positiv sammenhæng mellem andelen af kvinder i ledende stillinger og virksomhedernes afkast.
Konkrete eksempler
Hver dag ser vi konkrete eksempler på, at kvindelige produktionschefer er med til at skabe bedre resultater og et kraftigt boost i trivsel og effektivitet, fordi monologer bliver forvandlet til dialoger, og medarbejderne føler sig set fra starten.
Vi ved, at rigtig mange ledere på direktionsgangene mangler samspil og modspil fra flere kvinder.
Derfor har de mest ambitiøse dele af erhvervslivet allerede opsat mål om fordelingen af kvinder og mænd i top- og mellemledelsen, alt imens de arrangerer skolesamarbejder og arbejder målrettet på at gøre op med bias på arbejdspladsen.
Bedst gennem krisen
Produktivitet, effektivitet og medarbejdertrivsel er det, vi skal vi konkurrere på i fremtiden.
Men fremtiden kræver også, at flere piger og kvinder kan se sig selv med en uddannelse inden for IT, matematik, teknologi og naturvidenskab.
Derfor afholder vi igen i år Girls’ Day In Science over hele landet d. 5. oktober.
I virkeligheden ville vi ønske, at vi ikke skulle fokusere så meget på pigerne.
Men med en lurende recession i horisonten står det klart, at flere kvinder med STEM-kompetencer i rekrutteringspuljen kan få os bedre igennem krisen.
Derfor skal erhvervslivet sørge for, at arbejdsmiljøerne – i laboratorierne såvel som på ledelsesgangen og på fabrikkerne – tilgodeser en mangfoldig arbejdsstyrke.
Bragt i Børsen den 3. oktober 2022.