Løn og ansættelse

Valgkamp om løntillæg er voldsomt bekymrende

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad, er stærkt bekymret over de forslag om løntillæg til udvalgte faggrupper i sundhedsvæsenet, som flere partier er kommet med i valgkampen. Han slår fast, at det er et helt centralt princip ved fastlæggelsen af løn i både den private og offentlige sektor i Danmark, at det er de mest konkurrenceudsatte dele af den private sektor, der sætter niveauet for lønudviklingen i hele Danmark.

Det indebærer, at hvis man ønsker at tilgodese udvalgte grupper på det offentlige arbejdsmarked med højere lønstigninger, skal det modsvares af lavere lønstigninger til andre offentlige grupper. Dermed sikrer man, at højere løn til udvalgte offentlige grupper sker inden for reguleringsordningen, som sikrer balance mellem lønudviklingen for de privatansatte og de offentligt ansatte. Samtidig sikrer man, at den offentlige sektor aldrig bliver lønførende.

Det er også et helt grundlæggende princip på det danske arbejdsmarked, at løn fastlægges ved forhandlingsbordet direkte mellem arbejdsmarkedets parter.

Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA, siger:

- Det er meget trist, at både Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne med deres udspil til flere penge til sundhedsvæsenet i 2023/2024 bryder med de helt grundlæggende principper. Og det er voldsomt bekymrende, at valgkampen nu er ved at udvikle sig til en overbudskamp om at uddele løntillæg til udvalgte dele af sundhedspersonalet i den offentlige sektor. Dermed har politikerne bevæget sig ud i et minefelt, som kan få særdeles uheldige konsekvenser for hele det danske arbejdsmarked og dermed for Danmark.

- Løn bør ikke være et emne for Christiansborg eller i en valgkamp, men hører suverænt hjemme i forhandlinger mellem dem, det handler om – nemlig arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Sådan skal det blive ved med at være. Det er en model, der har tjent os godt i rigtig mange år. Vi har nogle af verdens højeste lønninger, gode arbejdsvilkår og et meget lavt konfliktniveau.

- Hvis det, politikerne vil, er at give flere penge til udvalgte grupper af offentligt ansatte i sundhedsvæsenet, så skylder de at fortælle, hvilke grupper af offentligt ansatte der ikke skal have ekstra penge. Og som i stedet – sammen med de privatansatte – skal betale regningen for de ekstra penge i form af højere skatter. Og så kan man jo stille sig selv det spørgsmål, hvorfor vi skulle igennem en konflikt med sygeplejerskerne sidste år, hvis regeringen et år efter som led i en valgkamp ønsker at give flere penge til lige præcis den gruppe.  

- Det er helt legitimt og en integreret del af den danske model, hvis de offentlige arbejdsgivere ved både de centrale overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor og de lokale forhandlinger med lønmodtagerne vælger at prioritere en større del af midlerne til de faggrupper, som der er et særligt ønske om at tilgodese, fordi der for eksempel er mangel på dem. Men samtidig må man – for at modsvare de højere lønstigninger til udvalgte grupper – fortælle, hvilke grupper der så ikke skal have så store lønstigninger. Men det skal netop ske ved overenskomstforhandlingerne og ikke ved overbudsrunder i en valgkamp.