Integration

Indvandrere på kontanthjælp modtager for lidt aktivering

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp var i aktivering i 8 pct. af den tid, de var på kontanthjælp i 1. kvartal 2020. Det svarer til 3 timer om ugen. Resten af tiden modtog de ingen beskæftigelsesindsats.

Aktiveringstilbud til personer på kontanthjælp har til formål at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet og derigennem øge sandsynligheden for, at de får et arbejde. Undersøgelser viser, at de mest effektive aktiveringstilbud er indsatser, der er virksomhedsrettede og målrettet virksomhedernes behov.  

I første kvartal 2020 var 70 pct. af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp imidlertid slet ikke i aktivering. Blandt personer med dansk oprindelse var det godt halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne, der ikke var i aktivering i perioden.

Aktiveringsgraden for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp er også markant lavere end for kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund. Indvandrere med ikke-vestlig baggrund var i første kvartal 2020 i gennemsnit i aktivering i 8 pct. af tiden. Det er omkring det halve af niveauet for kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund, og det er også markant lavere end niveauet for nytilkomne flygtninge på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Aktiveringsgraden på 8 pct. svarer til, at ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit modtager 12 timers aktivering om måneden eller 3 timers aktivering om ugen.

Den virksomhedsrettede aktivering (virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats) udgør lidt mere end halvdelen af den samlede aktivering. Det betyder, at en kvindelig kontanthjælpsmodtager med ikke-vestlig baggrund i gennemsnit modtager 1,5 times virksomhedsrettet indsats om ugen – dvs. 18 minutter pr. arbejdsdag.

Langt hovedparten af de ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp er aktivitetsparate. Det betyder, at jobcenteret har vurderet, at kontanthjælpsmodtageren ikke umiddelbart kan påtage sig et ordinært arbejde, men i stedet har brug for en aktiv indsats til at komme nærmere arbejdsmarkedet. Mindre end 20 pct. af de ikke-vestlige indvandrere vurderes jobparate, mens det gælder for knap 30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med dansk herkomst.

Billedet er et helt andet for nytilkomne flygtninge, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, og som er omfattet af integrationsprogrammet. Her er det mere end 60 pct., der er vurderet jobparat. Dette skyldes blandt andet, at kommunerne ifølge integrationsloven skal møde alle selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere som jobparate, medmindre det er åbenbart, at personen ikke kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Derudover er reglerne også blevet ændret, så kommunerne har mulighed for at se bort fra krav om specifikke it- og danskkundskaber for at kunne vurdere en person som jobparat. Denne forskel i tilgang bidrager også til at forklare forskellen i aktiveringsomfanget og -indholdet mellem nytilkomne flygtninge og indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der har opholdt sig længere tid i landet.