Beskæftigelse
Vi har spildt 14 år – en ny reform af førtidspension er strengt nødvendig
28. september 2026
Debatindlæg
Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 skulle få færre på førtidspension og flere ind i arbejdsfællesskabet. 14 år senere får flere tilkendt førtidspension end før reformen. Christiansborg må gennemføre en ny reform, der retter op på den triste udvikling.
- Af Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
I 2012 besluttede et bredt flertal på Christiansborg at reformere førtidspension og fleksjob. Færre skulle på førtidspension, og særligt unge skulle hjælpes videre frem for at ende på varig forsørgelse.
Reformen blev gennemført, fordi udviklingen i førtidspension var så bekymrende, at der var behov for et markant kursskifte. Ambitionerne var rigtige, men er desværre langt fra blevet indfriet. For tallene taler deres tydelige sprog. Tilgangen til førtidspension er i dag højere end før reformen. Blandt unge under 40 år er den næsten 50 pct. højere.
Omkring 260.000 mennesker modtager førtidspension, hvoraf knap 43.000 er under 40 år. Bag tallene er mennesker, som risikerer at tilbringe størstedelen af deres voksenliv uden den tilknytning til kolleger og det fællesskab, et arbejde kan give.
Der er altså gået 14 år, siden reformen blev aftalt, uden at det er lykkedes at få vendt udviklingen varigt. Det er ganske enkelt en både menneskelig og samfundsmæssig falliterklæring, at så mange mennesker bliver skrevet ud af det arbejdende fællesskab for altid.
Arbejdsfællesskabet er for de fleste en vigtig del af livet. Et arbejde giver en rytme i hverdagen og et sted at høre til. Din indsats har betydning for andre. Derfor er det et svigt, når mennesker med potentiale for et arbejdsliv parkeres på sidelinjen.
Det gælder alle aldersgrupper. Og ikke mindst de unge. Psykiske lidelser ligger bag tre ud af fire tilkendelser af førtidspension til personer under 40 år. For nogle vil sygdommen udelukke et arbejdsliv. Andre kan få det bedre med årene. Derfor bør hjælpen også tage højde for, at et ungt menneskes muligheder kan se anderledes ud senere i livet. Og netop derfor skal der være en vej tilbage for dem, der kan arbejde igen.
Fleksjobordningen viser også, hvorfor der er brug for at tage fat igen. Over 100.000 er nu i fleksjob – dobbelt så mange som før reformen. Men tilsammen arbejder de ikke flere timer. Det rejser et oplagt spørgsmål om, hvorvidt ordningen er indrettet klogt nok. Vi skal se kritisk på, om ordningen tilskynder den enkelte til at bruge sin arbejdsevne, eller om den i praksis gør det mere nærliggende at lade være.
Derfor er en ny reform strengt nødvendig. En ny reform skal bedømmes på, om flere faktisk får mulighed for at arbejde. Det kræver bedre hjælp til dem, der med den rette indsats kan få fodfæste på en arbejdsplads. Samtidig skal der fortsat være et trygt sikkerhedsnet for dem, der ikke kan arbejde eller komme til det.
Ambitionerne er grundlæggende de samme som i 2012. Men denne gang skal vi lykkes med at indfri dem. Så vi får flere med ind i arbejdsfællesskabet. For vi kan hverken samfundsøkonomisk eller menneskeligt leve med, at stadig flere unge får udsigt til et voksenliv på varig forsørgelse.
14 spildte år er mere end rigeligt.
Debatindlæg bragt i Finans den 28. september 2026.