Vi skal sikre langt flere faglærte – men praktikpladser er heldigvis ikke problemet

Beskæftigelse

Vi skal sikre langt flere faglærte – men praktikpladser er heldigvis ikke problemet

Debatindlæg

Vi har brug for langt flere faglærte i Danmark, og derfor er det helt rigtigt, at den nye regering har stærkt fokus på det. Men det er fejlagtigt, når Christen Sørensen i Politiken gør mangel på praktikpladser til en væsentlig del af problemet.

Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

Årets første dag kan være lidt tung at komme igennem, og det hjalp bestemt ikke på det, da jeg åbnede Politiken 1. januar og læste debatindlægget fra tidligere overvismand Christen Sørensen (CS). Her pegede han helt fejlagtigt på, at mangel på praktikpladser er en væsentlig del af årsagen til, at vi mangler faglærte i Danmark. Sandheden er, at det heldigvis er flere år siden, at vi havde en generel mangel på praktikpladser. Siden trepartsaftalen i 2016 er der blevet indgået flere og flere praktikpladsaftaler, og i 2021 blev der indgået mere end 38.000 nye aftaler – 4.000 flere end i 2016 – og tallene for 2022 ser endnu bedre ud.

Det betyder, at 98 procent af alle elever på erhvervsuddannelserne i dag kommer i praktik under deres uddannelse. Tværtimod mangler virksomhederne i dag elever til deres ledige lærepladser, og på det tekniske område må 7 ud af 10 erhvervsskoler afvise virksomheder, når de efterspørger elever.

Det er ærgerligt, at CS på den måde hænger fast i forældede forestillinger, når han rejser en ellers meget vigtig debat om manglen på faglærte. Vi er i DA fuldstændig enige i, at det er helt afgørende, at vi i de kommende år får uddannet langt flere faglærte. De er stærkt efterspurgte i en lang række brancher og spiller blandt andet en nøglerolle, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Derfor er det også meget positivt, at den nye regering både i regeringsgrundlaget og statsministerens nytårstale sætter fokus på mangel på faglærte.

DA er helt enig i, at erhvervsuddannelserne skal prioriteres højere – også økonomisk – så kvaliteten kommer i top, og erhvervsuddannelserne kan tiltrække både elever, som kommer direkte fra folkeskolen, og dem, der er lidt ældre og har taget en anden vej i første omgang. Derudover skal vi alle – både politikere, arbejdsgivere, fagbevægelse, medier, uddannelsesvejledere og forældre – blive bedre til at se og gøre opmærksom på de gode muligheder i en erhvervsuddannelse. Det er et rigtig stærkt springbræt til et godt job med mening (for eksempel i forhold til den grønne omstilling), gode muligheder for at starte sin egen virksomhed eller læse videre, hvis man vil det på et tidspunkt.

Endelig spiller folkeskolen også en vigtig rolle i forhold til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, når de forlader 9. eller 10. klasse. Det er afgørende, at undervisningen i folkeskolen fremover bliver mere varieret og med mere praksisfaglig undervisning, så flere børn og unge får øjnene op for mulighederne i en praktisk baseret uddannelse.

Der er nok at tage fat på for den nye regering, og vi ser frem til samarbejdet.

Debatindlæg bragt i Politiken den 7. januar 2023.

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE