Beskæftigelse
Højt overskud er ikke lig med stærk konkurrenceevne
9. januar 2023
Debatindlæg
Store dele af det nuværende betalingsbalanceoverskud skyldes ikke en stærk konkurrenceevne, men udefrakommende faktorer, såsom høje fragtrater eller afkastet på danskernes aktiver i udlandet.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
Overskuddet på betalingsbalancen har været rekordhøjt igennem 2022. De seneste tal for sidste års første ti måneder viser et overskud på 311 mia. kr. Det er højere end nogensinde før. I kølvandet på udviklingen i betalingsbalancen har nogle økonomer og debattører sat lighedstegn mellem de store overskud og en stærk konkurrenceevne.
Men store dele af det nuværende betalingsbalanceoverskud har lidt eller intet at gøre med erhvervslivets generelle evne til at sælge deres varer og tjenester i udlandet.
Det er velkendt, at fragtraterne igennem 2021 og 2022 er steget til et ekstraordinært højt niveau. Det har de danske transportvirksomheder nydt godt af, og næsten 200 mia. kr. af det hidtidige overskud i 2022 kan tilskrives overskud på tjenestebalancen. Det er selvfølgelig et udtryk for, at vores virksomheder på dette område aktuelt tjener penge.
Men det er jo ikke et billede af, at disse virksomheders underliggende konkurrenceevne på samme måde har været på himmelflugt. Sagen er, at de høje fragtrater er et midlertidigt fænomen. På sigt vil raterne normalisere sig, og vi har allerede set et stort fald i efteråret. Før coronakrisen, hvor fragtraterne lå på et mere normalt niveau, var overskuddet på tjenestebalancen 150 mia. kr. lavere end i 2022.
Store dele af det nuværende betalingsbalanceoverskud har lidt eller intet at gøre med erhvervslivets generelle evne til at sælge deres varer og tjenester i udlandet.
Varehandlen bidrager også til overskuddet. En analyse fra Danmarks Statistik viser imidlertid, at det først og fremmest er de allerstørste virksomheder i Danmark, som henter overskuddet på varebalancen hjem. Ifølge Danmarks Statistik bidrager de fem største virksomheder i Danmark med omkring halvdelen af overskuddet på betalingsbalancen.
Tilsvarende kommer størstedelen af overskuddet på varehandlen fra varer, der aldrig krydser den danske grænse. Disse varer produceres i udenlandske datterselskaber, men sælges videre til den endelige køber i udlandet af moderselskaber i Danmark.
Danske økonomer og debattører glemmer, at det er danske virksomheders adgang til viden og teknologi fra udlandet samt udenlandsk arbejdskraft, der gør det muligt for danske virksomheder at sælge varer uden om den danske grænse. Det har intet med danske forhold at gøre.
Til sidst skal man også huske, at betalingsbalancen ikke kun dækker handel med andre lande. Afkastet på danskernes aktiver i udlandet tæller også med. Og her har danskerne en rekordhøj formue placeret i udlandet. Det gælder for eksempel den del af lønmodtagernes pensionsformue, som er investeret i udenlandske aktier.
Formueindkomsten fra udlandet bidrager med omkring 90 mia. kr. til betalingsbalanceoverskuddet i 2022. Igen har det intet med erhvervslivets nuværende konkurrenceevne at gøre. Tilbage står, at det nuværende store betalingsbalanceoverskud kan tilskrives fænomener, som ikke har meget at gøre med konkurrenceevnen hos den store kerne af små og mellemstore virksomheder, som udgør hovedparten af dansk erhvervsliv.
Indlægget er bragt i Børsen den 9. januar 2023.