DA-direktør: Lavere pensions­alder er dyrt, unødvendigt og vil få manglen på medarbejdere til at eksplodere

Beskæftigelse

DA-direktør: Lavere pensions­alder er dyrt, unødvendigt og vil få manglen på medarbejdere til at eksplodere

Debatindlæg

Danskerne bliver ældre, og pensionsalderen skal derfor fortsat følge gennemsnitslevealderen. Hvis vi bryder med det princip, gambler vi med den økonomiske holdbarhed. Selv små ændringer i pensionsalderen vil være meget dyrt for samfundet.

Af Jacob Holbraad

Pensionskommissionen afleverer i dag deres redegørelse om danskernes pensionsalder. Forventningen er, at kommissionen vil foreslå en form for ændring af den såkaldte levetidsindeksering. Indekseringen betyder, at pensionsalderen stiger i takt med gennemsnitslevealderen. Det har været et princip siden velfærdsforliget i 2006, at vi i takt med, at vi bliver ældre, også går senere på pension. Velfærdsforliget og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 har utrolig stor betydning for holdbarheden i dansk økonomi.

Det er faktisk svært at overvurdere betydningen af, at vi tager flere år på arbejdsmarkedet. At pensionsalderen stiger i takt med vores levetid, betyder, at vi i dag har en stærk økonomi, der kan modstå kriser som for eksempel den seneste coronakrise.

Ingen naturlig grænse

Velfærdsaftalen fra 2006 og den efterfølgende aftale om senere tilbagetrækning er to af de væsentligste reformer i nyere tid. Reformerne har indtil nu medført en stigning i efterlønsalderen og folkepensionsalderen til henholdsvis 63,5 og 67 år. Pensionsalderen blev sat ned i midten af 2000’erne, men er heldigvis blevet hævet efterfølgende.

Tilsammen har de to reformer øget den strukturelle beskæftigelse med 95.000 personer i 2020. I 2025 vil tallet stige til 165.000 personer. Denne ekstra arbejdsstyrke er helt central for, at Danmark kan løse vigtige samfundsopgaver i både den private og offentlige sektor. Og de ekstra hænder er afgørende for, at dansk økonomi kan hænge sammen i en situation med flere ældre. Derudover har reformerne løftet velstanden med knap 13.000 kr. pr. dansker i 2020 og ca. 21.000 kr i 2025.

Det er også værd at bemærke, at selvom pensionsalderen løbende er blevet sat op, har vi i disse år aldrig haft så mange år på pension. Personer, som fylder 67 år i 2022, har udsigt til 18,5 år på pension i gennemsnit. Det er langt over de 14,5 år på pension, som var forudsætningen i velfærdsforliget. Det tyder heldigvis på, at vi bliver ældre og sundere. Men det betyder også, at hvis vores pensionsalder ikke stiger, vil en større og større andel af befolkningen skulle forsørges af de erhvervsaktive. Det kan kun ske ved at sænke velfærden eller hæve skatterne.

I debatten har flere fremført, at de mener, at det er urealistisk at fortsætte med at arbejde, når man bliver ældre end 70 år. Til det må man sige, at der er ikke nogen automatisk grænse for, hvor længe man kan være på arbejdsmarkedet. Vi ser i visse brancher medarbejdere arbejde til langt op i 70’erne. Der er ikke noget, som tyder på, at der findes en naturlig grænse for, hvornår man skal forlade arbejdsmarkedet.

Tværtimod er mange seniorer på arbejdsmarkedet sundere end tidligere generationer og har derfor gode muligheder for at fortsætte arbejdslivet. Arbejdet er for mange mindre fysisk hårdt, end det var tidligere, og mere af det hårde manuelle arbejde er blevet automatiseret.

Derudover er mange arbejdspladser i dag opmærksomme på, at nogle ønsker at gå ned i tid eller få andre opgaver, når de kommer op i årene. Samtidig har vi en lang række ordninger, som gør, at hvis man er nedslidt eller har haft mange år på arbejdsmarkedet, er der muligheder for at trække sig tilbage tidligere.

Koste velstand

I Danmark har vi en samfundsmodel, som er baseret på, at mange er i arbejde. Vi har en stor offentlig sektor, store velfærdsgoder som offentligt betalt uddannelse og et offentligt sundhedssystem.

Det har været med til at skabe en samfundsmodel, som mange i verden misunder os. Men det er også en samfundsmodel, som betyder, at så mange som muligt skal være i arbejde. Der er ganske enkelt ikke råd til, at raske og rørige borgere ikke er på arbejdsmarkedet.

Mangel på hoveder og hænder er udbredt mange steder i den private og offentlige sektor. Det gælder inden for det offentlige, hvor manglen på for eksempel sosu-assistenter og sygeplejersker er udbredt.

Det samme er tilfældet i det private, hvor vi ser mangel i en lang række brancher. Og mangel på medarbejdere vil også være et stort problem de kommende år.

Det vil gå ud over vores velstand, hvis arbejdsmarkedet ikke kan få hænder nok. Seniorer med stor erfaring er en skattet ressource på det danske arbejdsmarked. Mange vil heldigvis gerne arbejde længere.

Den udvikling, vi ser i forhold til bedre sundhed, højere gennemsnitslevealder kombineret med udbredt mangel på arbejdskraft i hele samfundet, betyder, at der er masser af gode grunde til at holde fast i den stigende pensionsalder.

Dette er et debatindlæg, som blev bragt i Børsen den 4. maj.

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE