Ros til regeringen for at insistere på bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft

I sin åbningstale til Folketinget varsler statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen i morgen vil præsentere et udspil, der skal give danske virksomheder bedre adgang til dygtige udenlandske medarbejdere. Regeringen skal have ros for at insistere på at give virksomhederne mulighed for at ansætte de dygtige medarbejdere, de har brug for – det er helt nødvendigt, hvis opsvinget skal fortsætte.

Adm. direktør Jacob Holbraad:

”Jeg vil gerne rose statsministeren og regeringen for at insistere på, at danske virksomheder skal have nemmere og bedre adgang til dygtige hænder og hoveder fra hele verden. Det er rigtig set – og helt nødvendigt, hvis opsvinget skal fortsætte i de kommende år.

Argumenterne mod at åbne dørene for dygtige udenlandske talenter og medarbejdere er svære at få øje på. Ingen danskere bliver stillet dårligere. Til gengæld bliver hele vores samfund rigere til gavn for os alle. Som statsministeren selv siger i sin åbningstale, bidrager udenlandske medarbejdere på Beløbsordningen med op mod halvanden milliard kroner til statskassen hvert eneste år.

Jeg ser frem til regeringens udspil, og jeg håber, at et flertal i Folketinget vil tage det nødvendige ansvar, der kan gøre vores samfund rigere og fastholde arbejdspladser i Danmark.”

Mere viden

Link til statsministerens tale

Arbejdsmarked
2. oktober 2018
KONTAKT
Adm. direktør
Jacob Holbraad
33 38 93 00
jah@da.dk
LÆS MERE
Mere viden