Ledigheden skal tilbage på sporet

Nye tal viser, at ledigheden steg med 1.500 i marts. Det er første stigning siden juli 2017, og dermed er ledigheden nu på 4,1 procent. Stigningen sker på trods af en stigende beskæftigelse og virksomhedernes tiltagende mangel på arbejdskraft. Hvis ledigheden skal tilbage på sporet, skal endnu flere ledige stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

Chefkonsulent Jens Troldborg:

”Det er afgørende, at vi får ledigheden tilbage på sporet. Hvis det skal ske, så skal vi kræve, at alle ledige stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hver gang en ledig bevæger sig fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse, ryger der 200.000 kr. ekstra i statskassen.

Siden 2013 er beskæftigelsen samlet steget med ca. 190.000. Det betyder, at arbejdsmarkedet i den grad står til rådighed for de ledige. Vi bør forvente, at ledige også stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet og udnytter de næsten historisk gode muligheder for beskæftigelse. Det gør de fleste heldigvis også. Men langt fra alle. I en tid med mangel på arbejdskraft er det naturligvis ikke acceptabelt. Vi skal stille større krav til de lediges rådighed og jobsøgning.”

Mere viden

Link til nyhed hos Danmarks Statistik

Arbejdsmarked
30. april 2018
KONTAKT
Chefkonsulent
Jens Troldborg
33 38 94 30
jet@da.dk
LÆS MERE
Mere viden