KonfliktStatistik 4. kvartal 2016

  • 2016 slutter med rekordlavt konfliktomfang

I 4. kvartal 2016 var der 28 overenskomststridige arbejdsstandsninger, som resulterede i 765 tabte arbejdsdage, jf. tabellen i Læs mere boksen. Arbejdsstandsningerne involverede i gennemsnit 27,6 personer og var af 1,0 dags varighed. For et 4. kvartal var konfliktomfanget det laveste i statistikkens 25-årige levetid.

Opgjort for hele 2016 var der 139 overenskomststridige arbejdsstandsninger, hvilket resulterede i 14.225 tabte arbejdsdage. Det er lavt historisk set, jf. figur 2.

Der var 11 arbejdsstandsninger med baggrund i lønspørgsmål i 4. kvartal 2016. Det resulterede i 370 tabte arbejdsdage, omfattede i gennemsnit 20,8 personer og var af 1,1 dags varighed, jf. tabellen i Læs mere boksen.

Metode

På overenskomstområdet kan arbejdet som udgangspunkt ikke nedlægges, så længe overenskomsten løber.

KonfliktStatistikken registrerer alle overenskomststridige arbejdsstandsninger inden for DA-området. Arbejdsstandsningerne opgøres pr. arbejdssted.

Statistikken bygger på indberetninger om arbejdsstandsninger med oplysninger om årsag, antal deltagende lønmodtagere samt tidspunkt for iværksættelse og ophør af arbejdsstandsningen. På baggrund af disse oplysninger opgøres antallet af arbejdsstandsninger og varigheden heraf. Desuden er det muligt at beregne antallet af tabte arbejdsdage.

Antal arbejdsstandsninger i kvartalerne kan ikke summeres til året, da samme arbejdsstandsning enkelte steder er genoptaget i det efterfølgende kvartal og derfor optræder i begge kvartaler.

Yderligere oplysninger

Den elektroniske publikation KonfliktStatistik 4. kvartal 2016 indeholder yderligere oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger og udkommer dags dato.

Virksomheder, der er medlem af en af DA's medlemsorganisationer, kan gratis abonnere på publikationen. Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverorganisation.

KONTAKT
Viceadministrerende direktør
Pernille Knudsen
33 38 92 82
pkn@da.dk
Publiceret:
6. marts 2017
LÆS MERE
Printvenlig versionTabel