KonfliktStatistik 1. kvartal 2018

  • Rekordlavt konfliktomfang for et 1. kvartal

I 1. kvartal 2018 var der 23 overenskomststridige arbejdsstandsninger, som resulterede i 790 tabte arbejdsdage, jf. tabellen i Læs mere boksen. Arbejdsstandsningerne involverede i gennemsnit 44,3 personer og var af 0,9 dags varighed. Det er det laveste konfliktomfang for et 1. kvartal siden 1991, hvor statistikken startede i sin nuværende form.

Der var 11 arbejdsstandsninger med baggrund i lønspørgsmål i 1. kvartal 2018, hvilket svarer til knap halvdelen af alle arbejdsstandsninger. De resulterede i 275 tabte arbejdsdage og involverede i gennemsnit 31,5 personer, jf. tabellen i Læs mere boksen.

Metode

På overenskomstområdet kan arbejdet som udgangspunkt ikke nedlægges, så længe overenskomsten løber.

KonfliktStatistikken registrerer alle overenskomststridige arbejdsstandsninger inden for DA-området. Arbejdsstandsningerne opgøres pr. arbejdssted.

Statistikken bygger på indberetninger om arbejdsstandsninger med oplysninger om årsag, antal deltagende lønmodtagere samt tidspunkt for iværksættelse og ophør af arbejdsstandsningen. På baggrund af disse oplysninger opgøres antallet af arbejdsstandsninger og varigheden heraf. Desuden er det muligt at beregne antallet af tabte arbejdsdage.

Antal arbejdsstandsninger i kvartalerne kan ikke summeres til året, da samme arbejdsstandsning enkelte steder er genoptaget i det efterfølgende kvartal og derfor optræder i begge kvartaler.

Yderligere oplysninger

Den elektroniske publikation KonfliktStatistik 1. kvartal 2018 indeholder yderligere oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger og udkommer dags dato.

Virksomheder, der er medlem af en af DA's medlemsorganisationer, kan gratis abonnere på publikationen. Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverorganisation.

KONTAKT
Viceadministrerende direktør
Pernille Knudsen
33 38 92 82
pkn@da.dk
Publiceret:
6. juni 2018
LÆS MERE
Printvenlig versionTabel